Tre navngivne whistleblowere fra det amerikanske forsvar har lækket chokerende internt data om skader efter covid-19-vaccinerne.
Det fortalte den amerikanske advokat og medlem af America’s Frontline Doctors, Thomas Renz, i paneldebatten, ”COVID-19: A Second Opinion” den 24. januar 2022.
De tre whistleblowere, løjtnant Oberst Theresa Long, Dr. Samuel Sigoloff og oberstløjtnant Peter Chambers, fremlagde deres data for advokat Thomas Renz, der bragte dem videre til paneldebatten. Oplysningerne har ikke tidligere været tilgængelige for offentligheden.
Voldsomme stigninger i vaccineskader sammenlignet med tidligere år
De alarmerende data om vaccineskader stammer fra militærets indberetningssystem for bivirkninger, DMed, der svarer til det amerikanske indberetningssystem for bivirkninger, Vaers. Det er kun sundhedsfaglige personer, der kan registrere bivirkninger i DMed.
DMeds data indbefatter blandet andet en stigning i neurologiske skader på 1.000 procent og en stigning i aborter og tilfælde af kræft på 300 procent, en stigning i myocarditis, hjertemuskelbetændelse, på 285 procent og en stigning i uspecifikke brystsmerter på 1.529 procent.
Stigningerne er for 2021 og er sammenlignet med tallene for de foregående fem år. Tallene er ifølge whistleblowerne blevet totalt ignoreret af den amerikanske regering.
I videoen herunder kan du se en afsløring af den store stigning i registreringer i bivirkninger i DMed.
Der bliver lavet eksperimenter på vores soldater, de bliver skadede og nogle gange slået ihjel
Advokat Thomas Renz
Prominente navne på talerlisten
Paneldebatten ”COVID-19: A Second Opinion” var arrangeret af den amerikanske senator Ron Johnson.
Formålet med paneldebatten var at lade en række verdensberømte læger og medicinske eksperter give et andet perspektiv på den globale plandemi. På talerlisten var også blandt andre Dr. Peter McCollough, Dr. Ryan Cole og Dr. Robert Malone.