Ernæringsekspert og sundhedspolitiker Per Brændgaards profil på LinkedIn er som mange andres profiler blevet censureret og nu permanent fjernet af LinkedIn.
“Der er tale om sundhedsfaglig og -politisk censur, og at det sker under en valgkamp er en skærpende omstændighed”, mener Per Brændgaard, som stiller op til Kommunal- og Regionalvalget på Frihedslisten.
Konsekvensen er, at Per Brændgaard nu har mistet kontakten uden mulighed for at sige farvel til 10.000 professionelle kontakter.
Per Brændgaard kan i stedet følges på PerBraendgaard.dk, hvor det også er muligt at abonnere på nyhedsmail.
Per Brændgaards korrespondance med LinkedIn
LinkedIn til Per Brændgaard:
“Hej Per
LinkedIn har gennemgået din anmodning om at appellere begrænsningen på din konto, og vi har besluttet at opretholde beslutningen.
Det betyder, at adgangen til kontoen forbliver begrænset.
Vi kræver, at alle medlemmer opfører sig på en professionel måde, og denne type indhold er ikke tilladt.
Hvis du vil have flere oplysninger, kan du læse LinkedIns servicevilkår: https://www.linkedin.com/legal/user-agreement og Retningslinjer for LinkedIns faglige forum: https://www.linkedin.com/help/linkedin/answer/34593.
Med venlig hilsen LinkedIn-konsulent for medlemssikkerhed og genoprettelse”
Per Brændgaards svar:
Hvor længe vil den forblive begrænset?
Da jeg ejer mit indhold på LinkedIn, jv. jeres egne regler, så har jeg ret til en eller anden form for adgang.
Jeg opfatter jeres begrænsning af min profil, som jo reelt er INGEN adgang, som en krænkelse af min grundlovssikrede ytringsfrihed samt de europæiske menneskerettigheder. Det er en skærpende omstændighed, at det sker under en valgkamp.
Hvis I ikke åbner min profil igen indenfor 24 timer, så vil I blive sagsøgt med krav om erstatning.
Jeg er parat til at tage sagen til højeste instans, da jeg mener, at I udøver politisk censur.
Jeg ved godt, at I er store og ejet af Microsoft, men I skal alligevel overholde lovgivningen.
Vores konflikt vil desuden blive omtalt hyppigt på både dansk og engelsk i søgeoptimerede tekster på nettet, indtil der er faldet dom i sagen.
Mange hilsner Per Brændgaard”