Imens du haster hjem med indkøbsposen, rynker du måske på næsen, af en af de kvinder, der trasker afsted med en gammel slidt klapvogn, usselt klædt med med et rynket ansigt og stumper af tænder i midten af sit venlige smil. Hun er en varm og kærlig kvinde. Skæbnen har været hård ved hende, alligevel nikker hun venligt, imens hun roder i skraldespanden for at fiske en flaske op endnu lidt penge til lidt ekstra i kulden.
Der er forskel på hjerterum og husrum
Hvor går hun hen, når mørket falder på og kulden bliver for hård. Hun går mod Enghaveparken, hvor der ligger en natcafe. Den har åbent fra klokken kvart over 7 om aftenen og lukker igen kl 10 om formiddagen. Der er der kærlige kvinder, der tager imod med åbne arme og der er masser af hjerterum. Maden står klar, men først gælder det om at få reserveret en seng. Der er 3 rum med køjesenge. Dyner, puder og rent sengetøj. Man ved ikke hvem man kommer til at sove sammen med, men heldigvis vælger de mest urolige ofte, at sove på madrasser i opholdsstuen. Der er kaffe på kanden og altid en at snakke med. Men der er også trængsel og pladsmangel. Der er plads til 18 kvinder, men det sker at der overnatter 25. Der kommer gæster forbi til lidt mad, et kærligt kram og mulighed for at få et bad eller vasket lidt tøj. Hvis man mangler varmt overtøj, kan man være heldig at der er en god frakke, doneret af en venlig sjæl.
Bagsiden af nat og dag
Huset natcafeen ligger i, er en gammel slidt bygning. Den har charme og sjæl, men også utætte vinduer og det er umuligt at få en normal stuetemperatur. Der er kun 3 toiletter, det ene med bad og en ekstra bruser i rummet hvor vaskemaskinen står. Der er ofte kø og en banken på de optagede toiletter. Der er skabe med kodelås, hvor man kan lægge sine ting. Men de er ikke så store og resten af ens ejendele må man slæbe rundt på, imens man venter på, at natcafeen åbner igen kl kvart over 7. Det er svært at skjule, at man er hjemløs, når man slæber rundt på en sort skraldesæk, med sine ejendele. Det er ikke sådan, man har lyst til at møde op, til en jobsamtale, eller besøge venner og familie.
Når corona banker på
Hvad sker der med de hjemløse og de udsatte når regeringen strammer grebet. På natcafeen er der indført kviktest, den bliver ikke indført i corona passet og det er svært at forstå meningen med den. Der bliver udleveret mundbind efter behov og der er håndsprit til alle. Hvad skal de kvinder stille op, hvis der bliver indført tvungen vaccine på natcafeer og herberg. Hvor skal de gå hen og få en seng. Der er allerede flere, der har mistet deres job, på grund af regeringens håndtering, af covid 19. Måske er der plads i benenden på natcafeen. Måske skal man skynde sig at reservere en bænk i Enghaveparken. Måske skal man spørge den kærlige kvinde, med det søde smil, der trækker endnu en flaske op fra bunden af samfundet.