Det vil være på tide at kigge nærmere på begrebet INHABILITET.
Her lidt uddrag fra Dansk lovgivning
”FAMILIEMÆSSIG TILKNYTNING. Det er et tilsvarende selvfølgeligt element i reglerne om inhabilitet i forvaltningen, at også et nært familiemæssigt tilknytningsforhold til en person, der selv ville være inhabil efter reglerne om partsinhabilitet, medfører inhabilitet.”
Og uddrag fra Medicinrådet:
”Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer Inhabilitet generelt:
Den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv eller vedkommendes ægtefælle, børn og andre i nært slægtskab har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald”

Men så er det jo super-duper heldigt, at supplerende lovforslag til dette område indenfor forvaltningsloven, netop er fremsat af Magnus Heunicke d. 2. december->
Personer, der medvirker i behandlingen af afgørelser om godkendelse, overvågning eller kontrol med kliniske forsøg med lægemidler i medfør af denne lov, ikke må have økonomiske eller andre interesser inden for lægemiddelindustrien, som kan påvirke deres upartiskhed. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at ansatte i Lægemiddelstyrelsen og andre personer omfattet af stk. 1 hvert år skal afgive en habilitetserklæring om deres økonomiske og andre interesser inden for lægemiddelindustrien til Lægemiddelstyrelsen.
– Magnus Heunicke d. 2. december
Lovgivning til EU-forordning
Forslaget er fremsat som en Lovteknisk opdatering og mindre præciseringer af national lovgivning til EU-forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler. Et Klinisk forsøg?: Et klinisk forsøg gennemføres for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger det har, og hvordan det omsættes i kroppen. Hvilke medico-forsøg, der kan blive tale om, er ikke defineret; men kliniske forsøg har principielt frivillige forsøgspersoner…!
Med så fine ord om upartiskhed in mente er det helt ubegribeligt, at forfatteren (Heunicke) kan se igennem fingre med afgørende brud på disse principper ligeså snart det er udenfor landets grænser! Han har heller ikke nævnt noget særligt om SSI´s forbindelse til vaccineproduktion. Hvad betyder loven egentlig – noget man bare siger for at det skal lyde godt?
Ursula
Præsident for Europakommissionen, Ursula van der Leyen, har længe nikket bifaldende til restriktioner og til stadig større gældsætning. Men mandens firma ville sikkert også gerne have gavn af fruens toppost, kan man tænke. I hvert fald har Ursula overfor den international presse tilbudt sin støtte til lande, der indfører tvungen vaccination; men hun går videre endnu: ”Hvordan kan vi tilskynde og potentielt tænke over tvungen vaccination indenfor den europæiske union? Det kræver diskussion. Det kræver fælles tilgang; men det er en diskussion, der skal ledes.”! Hun har direkte advokeret for en ophævelse af Nürnberg koden, der ellers faktisk forbyder medicinsk tvang.
Det burde falde Heunicke for brystet -, at Ursula er gift med en person, der sidder i toppen af en bioteknologivirksomhed. Heiko von der Leyen er medicinsk direktør i en amerikansk virksomhed, der bl.a. udvikler genterapi – seneste udvikling (Tissue Genesis Icellator2) er for et halvt år siden godkendt til kliniske forsøg af FDA til behandling af covid19. Virksomheden Orgenesis har rapporteret en øget indtægt med hele utrolige 425% YOY for tredje kvartal og cirka samme stigninger for de kvartal 1 og 2! Hun sidder altså i toppen af kransekagen – og kan sætte en afgørende finger på prisaftalen mellem producenter og EU. Og en afgørende finger på hvor mange mennesker, der skal have produktet.
Det er hele det europæiske folks selvforståelse, der smadres til ukendelighed. Vi forstår os selv som nogen, der ønsker demokrati og hæderlighed.
Hun har faktisk måske også de samme fine og hæderlige kompetencer som Mette. Ursula er også bekendt med hvordan man får SMS´er til at forsvinde. I EU er det desværre ikke ansvarspådragende….
5 MEP står op for menneskeheden
Det er 150 millioner mennesker, der skal tvinges til at tage et produkt ind i kroppen. 150 millioner har hele 5 medlemmer af Parlamentet til at forsvare vore rettigheder. Må deres 5 navne ringe ind i evigheden. Christian Terhes, Rumænien, har sat sig i spidsen. Men hvor er de danske MEP – 14 fuldstændig fraværende MEP! Må deres navne ringe ind i intetheden.
Korruption på den anden side af Atlanterhavet
Desværre er trenden kun alt for tydelig hvor end man vender øjet. I USA viser det sig, at der er demokratiske og republikanske lovgivere i senatet og i kongressen, der har store pengeinteresser i vacciner og de tilhørende industrier. Selve regeringens egen organisation NIH (National Institutes of Health) er medejer af Moderna!
Hvis man ikke er vred over uretfærdighed, er man ikke moralsk
– filosof Thomas Aquinas / omkring 1250
Kilder:





Super med fokus på lovgivningen. Det undrer mig at mange synes det er ok at bryde loven. Hvilket samfund er det vi ser hen imod, hvis det ikke bliver stoppet