Det er med tungen lige i munden og sved på panden, jeg kaster mig over dette portræt. Det skal helst være fejlfrit. Pyt med en stavefejl eller to og pyt med forkerte kommaer, men det er ekstremt vigtigt jeg bruger de rigtige ord, når jeg præsenterer, Sune Ændrer Det. Sune graver i lovene og bemærker ords betydning i et omfang jeg aldrig har oplevet før. Ord bliver vendt og drejet, til stor gavn for os og til stor irritation for myndighederne. Jeg har f eks lært, at hvis en sætning ikke er grammatisk korrekt, gør det sætningen til et falsum. Jeg håber Sune bærer over med mig, hvis jeg ikke skriver hele portrættet fejlfrit.
Retskrivningsloven
Vi har vel alle sammen, brugt en retskrivningsordbog og lært om bøjning af ord, kommasætning og andre ting, i danskundervisningen i skolen. Men at der ligefrem eksisterer en retskrivningslov, var jeg ikke klar over. Retskrivningsloven skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af folketinget, myndigheder med tilknytning til folketinget, samt af domstolene. Sune påpeger at hvis man modtager et brev fra retten, hvor der står FRA RETTEN I ROSKILDE, er det ikke korrekt, ifølge retskrivningsloven og dermed et falsum og kan ikke læses. En DOM er ikke en Dom eller dom, da den skrivemåde ikke opfylder kravene. Jeg tror det sjoveste Sune har fundet, er den underlige bogstav samling THIKENDESFORRET. Jeg undrer mig stadigvæk over hvad der mon står. og venter spændt på, om Sune får en forklaring.
Færdselsloven der er blevet væk
Sune udfordrer lovene på forskellig vis og gerne gennem retten. I den forbindelse har Sune ledt efter færdselsloven, men har ikke fundet den. Han har fundet en bekendtgørelse af færdselsloven, men som Sune siger, en bekendtgørelse er ikke en lov. Sune har modtaget nogle parkeringsafgifter og læg mærke til at det er afgifter og ikke bøder. Sune har været i retten og sagt, at han ikke har indgået en aftale, med det pågældende firma. Som det ser ud nu, slipper Sune for den afgift, men som jeg har forstået det, er sagen ikke helt overstået.
Når en sag er overstået i retten, bliver der skrevet, sagen er afsluttet. Ifølge Sune og retskrivningsloven, betyder af foran et ord ikke, dvs afsluttet, betyder ikke slut. Om det er meningen eller en fejl, vil tiden måske vise.
Frihedssøger og nørd
Sune betegner ikke sig selv, som frihedskæmper, men som frihedssøger. Jeg synes Sune kæmper en brav kamp på sin egen finurlige, nørdede måde. Det er helt utroligt hvad han har fundet og bringer frem i lyset. Sune fortæller at det hele er et teater. udtrykket en person, udspringer af ordet persona og betyder en maske, som bruges af en skuespiller, en figur i et skuespil. Jeg er trådt ud af skuespillet, takket være Sune. Jeg antager ikke noget mere og vil granske alle ord, når jeg kommer i kontakt med myndighederne. Hvis du vil lære mere om og af Sune, så holder han foredrag med jævne mellemrum og har en fantastisk Facebook side. Sune du er min helt, fordi du lever op til dit navn, Sune ændrer det.
Kilder: