Folkets Medie og Folketsmedie.dk blev, som flere andre frie medier, skabt i coronapandemiens første år som et modsvar til de statsfinansierede mediers ukritiske fokus på politikernes propaganda. Fra starten har Folkets Medie dermed haft det mål at få sandheden og de vigtige informationer og nyheder ud til folket, som mainstreammedierne har forholdt befolkningen. Det har vi gjort ved frivillig arbejdskraft og små donationer fra private læsere. Fuldstændig uafhængig af magthaverne. Folkets Medie er folkets medie.
Og nu har Folketsmedie.dk også fået bevis for, at vi deler en for politikernes uønsket sandhed og dermed er den torn i øjet på propagandaen, vi ønsker at være. Vi er nemlig blevet kontaktet af TjekDet, der har lavet en artikel med udgangspunkt i blandt andet en af Folkets Medies artikler.
Statsfinansierede ”faktatjekkere”
Som de fleste nok ved, er de såkaldte ”uafhængige factcheckers” som TjekDet går ind under, langt fra uafhængige. Andre medier har afsløret, hvordan ”factcheckerne” er finansieret af medicinalindustrien, og i Danmark har TjekDet blandt andet de sidste to år modtaget millionbeløb bevilliget af Folketingets finansudvalg [https://www.tjekdet.dk/oekonomi].
Så når de statsfinansierede mainstreammedier udelukkende og helt ukritisk deler politikernes propaganda, hvordan skulle statsfinansierede ”faktatjekkere” så kunne tjekke de sandheder, der går imod den propaganda, som de selvsamme politikerne vil have ud. Man bider vel ikke den hånd, der fodrer en.
Den lader vi lige stå et øjeblik …
Bevis for at Folkets Medie har fat i den lange ende af sandheden
For udover anerkendelsen af at være kontaktet af TjetDet – for dermed ved vi, at vi har fat i den lange ende af sandheden – afslører TjekDet sig også som ret uvidende og absolut ikke særlig grundige.
Artiklen fra Folketsmedie.dk som de ”faktatjekker” er denne ”WHO’s ønske om at være verdensregering kan være nært forestående” publiceret på folketsmedie.dk den 24. marts 2022.
Artiklen bygger på og citerer en artikel fra mediet Australian National Review bragt den 2. marts 2022 skrevet af end anti-lockdown-arkitekten Robin Monotti, forfatteren Cory Morningstar og ikke mindst tidligere vicedirektør i Pfizer Mike Yeadon.
De tre forfattere til artiklen advarer mod WHO’s planer om at alle medlemslandes sundhedsministre skal underskrive en ny traktat om covid-19. Traktaten vil udvide 2005-traktaten, som 189 lande har underskrevet og give WHO magt over landenes egne forfatninger under naturkatastrofer eller pandemier.
Så når det nu er Yeadon, Monrotti og Morningstars udsagn, som artiklen bygger på, burde TjekDet jo have taget fat i dem og ikke i Folkets Medie. Mainstreamnyhederne skal jo heller ikke stilles til ansvar for politikernes udsagn. Det skal politikerne selv. Men det forstår de muligvis ikke hos TjekDet.
”Hende her … Astrid Stuckelberger”
Desuden citeres Dr. Astrid Stuckelberger for at opfordre folket til at skrive protestbrev til WHO om, at man ikke accepterer sundhedsministerens underskrift på en traktat, der kan afgøre millioner af menneskers skæbne uden en folkeafstemning.
Som Folkets Medies læsere nok er bekendt med, er Dr. Stuckelberger heller ikke Fru hvem-som-helst. Hun har i 20 år arbejdet for WHO og er siden gået ud som whistleblower med insiderinformation. Derudover har Dr. Stuckelberger bidraget til advokaten Dr. Reiner Fuellmichs researcharbejde forud for Grand Jury-processen.
Men det er åbenbart gået TjekDets medarbejdere næsen forbi. For da de kontakter Folkets Medies redaktør, Matt Madsen, vælger han at ringe dem op telefonisk. Han taler med Nikolaj Rodkjær Kristensen, som er den ene af de to skribenter af TjekDets artikel ”Rygte om WHO’s snarlige overtagelse af verdensherredømmet er ren spekulation”.
Undervejs i samtalen, som Folkets Medie selvfølgelig har optaget, siger Nikolaj Rodkjær Kristensen tøvende:
”Hende her … Astrid Stuckelberger. Så vidt jeg kan se, er hun folkesundshedsekspert. Jeg kan ikke se, at hun har nogen juridiske kompetencer som sådan. Har I gjort noget for at sikre jer, at den måde hun udlægger det på, er korrekt?”
Nu har man jo lov at citere professorer og eksperter i artikler, uden at skulle stå til ansvar for, om det de udtaler sig om, rent faktisk sker. De færrest kan jo trods alt se ind i fremtiden.
Men hvis TjekDet havde lavet deres research, ville de vide, at ”hende her Astrid Stuckelberger” ikke er en tilfældig kilde, men en yderst kompetent videnskabsmand og ekspert med mere end 20 års insidererfaring fra WHO. Folkets Medie opfatter TjekDets uvidenhed som manglende research.
Health Regulations (2005)
Danmarks Frie Fjernsyn kritiseres også af TjekDet.dk
Andre frie medier har selvfølgelig også været vågne i forhold til den bekymrende nye traktat fra WHO, som flere prominente eksperter rundt om i verden i stigende grad råber vagt i gevær over (se eksempler på mange af dem undervejs i denne artikel).
Blandt andre har Danmarks Frie Fjernsyn delt artiklen ”Mikrobiolog advarer mod WHO’s kommende globale epidemi lov: Dine kære bliver hjælpeløse slaver, frarøvet al menneskelig værdighed”, hvor de citerer en video fra ingen ringere end professor Dr. Suchait Bhakdi, der ligeledes har bidraget til advokat Dr. Reiner Fuellmichs researcharbejde og desuden selv siddet med under Grand Jury-processen.
Men det ved TjekDet måske heller ikke hvem er? Danmarks Frie Fjernsyn bliver også nævnt og citeret i TjekDets artikel.
TjekDet.dk’s kilder lover at Danmarks grundlov er sikret
I stedet for at researche på kilderne i de artikler, som TjekDet kritiserer, har de ringet til en lektor i folkeret fra Aalborg Universitet, Jesper Lindholm, og dr.jur. Frederik Waage fra Syddansk Universitet. De to herrer lover, at der ingen grund er til at frygte, at den danske grundlov og lovgivning kan sættes ud af kraft, næste gang en pandemi står for døren.
Jesper Lindholm går så langt som til at love, at er et medlemsland utilfreds med WHO-konventionen, så kan man bare lade være med at tilslutte sig den, og Danmark kan selvfølgelig også træde helt ud af WHO, siger han.
Det vil vi gerne se, før vi tror det. Og det mener TjekDet måske er så sikker en fremtidsforudsigelse, selvom hverken Jesper Lindholm eller Frederik Waage vel heller ikke kan se ind i fremtiden, at de ikke behøver at stå til ansvar for den udtalelse?
I samtalen med Nikolaj Rodkjær Kristensen fra TjekDet bliver han ved med at sige til Folkets Medies redaktør, Matt Madsen, at når han ikke ved med sikkerhed, at WHO’s traktat bliver en realitet, så skal artiklen have en form for opblødning af udsagnet.
Det mener Folketsmedie.dk også, at vi har gjort i og med at overskriften på artiklen hedder ” WHO’s ønske om at være verdensregering kan være nært forestående”. Kan være. Ikke er, står der. Men det er åbenbart ikke godt nok for TjekDet.
“If you give executive powers to a non-elected body, then you no longer have democracy; you no longer have accountability of elected officials,…
TjekDets kilder er afhængige mainstreammedier
Nu skal man som bekendt ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus. Det ordsprog burde TjekDet nok have tænkt lidt over, før de skrev deres artikel om, at WHO-traktaten er ”ren spekulation”.
For i artiklens indledning bruger TjekDetk artikler fra TV2 og DR som bevis for deres påstande om, at ”mange steder kunne krematorierne og bedemandsforretningerne ikke følge med det hastigt voksende antal døde”. Men har TjekDet så undersøgt, hvad de to statsfinansierede afhængige medier har gjort for at bringe sandheden? Sikkert ikke.
Alligevel har TjekDet nok fået lidt kolde fødder. For efter at de kontaktede Folkets Medie første gang har de ændret på de links, der skal bevise deres påstande, så de nu udelukkende linker til TV2 og DR, og ikke udenlandske medier. Dog godt det samme, for de to afhængige medier bruger kilder som Twitter-opslag og andre udenlandske medier for at bekræfte deres påstande.
TjekDet bruger WHO som kilde på at WHO taler sandt
Vi kan så bruge TjekDets egen formulering og spørge dem: Hvad har I gjort for at sikre jer, at de afhængige medier bringer sandheden og at deres kilder igen er troværdige? Vi kender nok svaret. For TjekDet bruger sørme også WHO selv som kilde på deres påstand om, at citat ”der kun er tale om en mindre indgribende aftale”, som WHO i øvrigt selv kalder et internationalt instrument.
Imens deler og advarer som nævnt en lang række eksperter, forskere og politikere fra Europa-parlamentet mod WHO’s skumle planer, som TjekDet kalder for ”ren spekulation”. Skulle det vise sig, at alle disse eksperter og de medier, der har delt deres ekspertudsagn får ret, og WHO får den udvidede magt, som ligger i traktatændringen og som mange frygter, ser vi frem til, at TjekDet kommer med et dementi for de påstande, de bringer i deres artikel.