Ny dansk forskning viser, at der var stor forskel i de corona-vacciner, som danskerne fik. Nogle havde 1000 gange større risiko for at få bivirkning. Selv om man skulle tro, at vaccinerne, som danskerne har fået mod COVID-19, var de samme, er det tilsyneladende langtfra tilfældet, viser dansk forskning. Faktisk er der så stor forskel på de forskellige sendinger, at nogle danskere havde 1000 gange højere risiko for at få bivirkninger end andre danskere. Studiet er netop offentliggjort i det ansete medicinske tidsskrift European Journal of Clinical Investigation.
Tidligere artikel om vaccinebatches

Forskningen viser, at sandsynligheden for bivirkninger efter Pfizers corona-vaccine i meget stor grad afhang af hvilken sending (også kaldet batch), som personen fik.

Antallet af formodede bivirkninger efter BNT612b2 mRNA-vaccination i Danmark (27. december 2020-11. januar 2022) efter antal doser pr. vaccinebatch. Hver prik repræsenterer et enkelt vaccinebatch. Tendenslinjerne er lineære regressionslinjer. Blå: R2 = 0,78, β = 0,0898 (95 % konfidensinterval [CI] 0,0514-0,1281), grøn: R2 = 0,89, β = 0,0025 (95 % CI 0,0021-0,0029), gul: R2 = 0,68, β = 0,000087 (95 % CI 0,000056-0,000118). Vaccinepartier, der repræsenterede de blå, grønne og gule trendlinjer, omfattede henholdsvis 4,22 %, 63,69 % og 32,09 % af alle vaccindoser med henholdsvis 70,78 %, 27,49 % og 47,15 % (blå trendlinje), 28,84 %, 71,50 % og 51,99 % (grøn trendlinje) og 0,38 %, 1,01 % og 0,86 % (gul trendlinje) af alle SAE’er, alvorlige SAE’er og SAE-relaterede dødsfald.
– Forklaring af billede
De danske forskere har undersøgt den danske Lægemiddelstyrelses database over bivirkninger fra perioden 27.12.2020 til 11.1.2022. I denne periode blev der givet 7.835.280 antal doser Pfizer-vaccine og indrapporteret 43.496 antal bivirkninger.
De danske forskere har påvist, at nogle batches tegnede sig for rigtig mange bivirkninger, mens andre stort set ikke så ud til at give bivirkninger. Således var der 1000 gange større risiko for at få bivirkninger, hvis man fik en af de batches med mange bivirkninger fremfor en af dem med få bivirkninger. Studiet fandt at batchene var fordelt i 3 meget specifikke bivirkningsprofiler.
- Vores studie viser et meget bekymrende signal. Sendinger af samme lægemiddel burde ikke medføre så markante bivirknings-forskelle. Det betyder, at der er noget omkring enten produktet eller proceduren, som ikke har været ensartet ved Pfizers corona-vacciner, siger en af forskerne bag læge Vibeke Manniche.
- De normale krav til sikkerhed og dokumentation ved nye lægemidler blev tilsidesat, da corona-vaccinerne blev nød-godkendt. Vores studie blotlægger bagsiden af medaljen. Nemlig at graden af bivirkninger ikke på forhånd var tilstrækeligt kendt og dermed blev det nærmest russisk roulette, hvor nogle fik Pfizer-vacciner med 1000 gange flere bivirkninger end andre, som fik de vacciner stort set uden bivirkninger, udtaler statistikeren Max Schmeling, som har stået for analysen af tallene.
Bag forskningen står statistiker og økonom Max Schmeling, professor , dr.med Peter Riis Hansen og læge, PhD Vibeke Manniche.
Link til studiet:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/eci.13998 Ps. Den endelige version kommer som OPEN ACCESS.