Nu gjalder ulvehylene: atomkrig! Og det kommer…
Chernobyl
I 1986 brændte atomkraftværket i Chernobyl. Dengang lød det: fugle og mennesker vil ikke kunne bevæge sig i området i titusinder af år; børn vil i hundredvis af år blive født med strålingsskader.
Værket skal pakkes ind i metertykke lag af beton (!) for at sikre, at der ikke slipper stråling ud fra kraftværket – man sagde dengang, at de var i gang med at bygge en sarkofag rundt om det brændte værk, ligesom rundt om mumierne i de gamle pyramider. Og skrækken har siddet i os lige siden.
Nu viser det sig jo så, at der ingen sarkofag i metertyk beton er at se; derimod et forladt værk. Fugle og mennesker har det fint, selvom der ikke er gået titusinder af år.
Folk i massevis render rundt på området: videnskabsfolk. Disse såkaldte forskere fik i årevis arbejdsro og gratis atomreaktorer til deres ubehagelige forskning eller måske endda produktion. Menneskeheden blev holdt for nar og vi kiggede væk – alt imens det globale filmselskab også dengang tjente sine globalistiske herremænd med billeder og film til at skabe frygt og rædsel.
Kig til venstre – der er en svensker
I 1986 kiggede vi på fjernsynet for nyhederne. Tilbage i august 1945 skulle nyhederne læses i aviserne: over byerne Hiroshima og Nagasaki havde amerikanerne detoneret nukleare våben!
Frygten var lammende også dengang, er jeg sikker på. ”Filmselskabet” fortalte om hundredtusinder af døde og nøgne byer; men i virkeligheden har byerne været beboede uden ophold. Allerede dengang skulle vi med angst og bæven tvinges til at kigge i en bestemt retning. Hvor mon vi ikke måtte kigge hen?
Jeg tror, at dette enorme apparat blev sat i værk for at få det europæiske folk til at kigge væk fra den altødelæggende krig, som havde dræbt så mange i Europa.
Befolkningens tørst efter retfærdighed har været enorm, hvilket mange henrettelser efter krigen fortæller om. Bombefilmene forvirrede befolkningerne; deres øjne vendte blot et øjeblik væk, og straks var de skyldige flygtet især til USA og til Argentina.
De måtte nøjes med at klippe håret af de piger, der var blevet set med en tysker, og at henrette ganske få af de små fisk. Dette filmklip lykkedes også med sit forehavende.
Hvad skal vi nu kigge væk fra?
Det er ikke nødvendigt at sprænge Vesteuropa til atomer – det er allerede gjort!
Corona har effektivt formøblet den sidste rest af sammenhæng, der har været. Igen er det dødsfald og skader, vi skal kigge væk fra; denne gang fra vaccinen. Igen er det også vore ødelagte lande og moral, vi skal kigge væk fra->
Energi:
Vores ledere har SELV sørget for at demontere vores energiforsyning med snak om klima. Vi fabler om grøn energi, der for langt størsteparten består af afbrænding af hårdt træ (altså stadiet før olie); træ, der er fragtet hertil med diesel som drivstof. Og f.eks. har Tyskland nedtaget meget store dele af sin energiforsyning og dermed gjort sig afhængige af Ruslands gas og kul… Ikke en tysk tankvogn kan rulle uden Putin!
Et andet eksempel er Storbritannien, som iværksatte en hård sanktion overfor russiske varer; 2 dage senere købte regeringen tonsvis af russisk kul. Som bekendt var det Bidens allerførste skridt at lukke for den hjemlige olie; således at også USA nu indkøber russisk olie.
Billedet herunder helt fra 2009 viser gasledninger ind i Europa fra Rusland – gashanen til Nord Stream 2 er ikke åbnet endnu, da Merkel angiveligt er bange for at blive afhængig af russisk gas; hvorimod Putin stadig ikke har lukket for en hane.
Fødevarer:
Vores ledere har SELV i årtier sørget for, at vi ikke længere i Danmark er selvforsynende med fødevarer. H.C. Andersen skrev: ”skynd dig, kom, om føje år; heden som en kornmark står”, næh ikke en kornmark; men mark efter mark efter mark står grimt med fodermajs til dyrene; støttet af EU kroner har vi nedlagt de bølgende hvede-, rug- og havremarker.
I løbet af 2021 har Kina indkøbt en meget stor del af den korn-produktion, der overhovedet stadig er til salg; alt imens vores ledere sidder på deres fede hænder og nægter at indkøbe noget som helst til deres befolkning – til trods for at penge indtil nu har groet på træer. Med vanlig tysk grundighed og styring har Tyskland allerede iværksat sanktioneringer på basale fødevarer.
Og produktion af kød? – reklamekampagner har kørt unge mennesker ned til sokkeholderne i ønsket om kødfrihed; selv små børn vil ikke spise animalske proteiner med enorm risiko for mangelsygdomme som konsekvens. (Ingen oprindelige folkeslag er veganere – lad det lige bundfælde sig.)
Tradition og Stolthed:
Vores ledere har SELV sikret, at befolkninger kun tænker på sine egne umiddelbare materielle behov og fornøjelser. Kræftens bekæmpelse beder dig hjælpe; men du kan selvfølgelig vinde en dejlig lille bil. Folkekirkens Nødhjælp beder dig hjælpe; men gevinster mangler heller ikke her. Røde Kors beder dig hjælpe; men du ser ikke efter hvor pengene ryger hen.
Selv ”vaccinerne” udløser storslåede gevinster! I årtier har skolerne prædiket, at vi ikke bør være stolte af vores værdier; og uddannelsesstederne har forfalsket kristendommen til kun at handle om at vende den anden kind til. Vore unge er bange for en virus, som de ikke kan dø af! Vore børn er forvirrede: det bliver heller aldrig en farlig soldat, der som 6-årig siger til sin mor: ”jeg ved ikke om jeg er en dreng.”!
Frihed:
Vores ledere har SELV sørget for, at vi ikke kender til den historiske vigtighed af friheden. De fortæller, at hvis vi alle har våben, så vil vi jo slå hinanden ihjel – alt imens statsmagten ingen problemer har med at rulle rundt med politi, skarpladte våben og militære enheder, der med et knips kan vendes mod befolkningen.
I den manglende forståelse for frihedens væsen, er vi gået med til at bure os selv og endda vore børn inde i et fængsel, der kræver et pas for at komme ud.
En ny film er sat i produktion
Nu kommer atomkrigen så, siger Nancy Pelosi selv. Fra højre til venstre i det politiske spektrum, lyder trommehvirvlerne højere og højere – og for det utrænede øre er det lidt svært at høre hvorvidt det er ønsketænkning (men uha nej, det mener jeg da ikke) … Hver gang vi hører om en sandsynlig udvikling, så sker det også; og man må tænke sit.
I løbet af denne krig er vi blevet præsenteret for ufattelige mængder af fotos, der vises som om de er fra Ukraine – men det har de ikke været! Computergaming-sekvenser er blevet præsenteret som bombenedslag i prime-time nyheder!
Vi har set oldnordisk militærudstyr præsenteret som nutidig krig. Latterligt! Jeg vil på ingen måde hævde, at der ikke finder en frygtelig krig sted – men jeg vil i hvert fald sætte spørgsmålstegn ved hvorfor der skal suppleres med så mange falske nyheder.
Sandheden pibler ud under gulvbrædderne: en fransk journalist beretter om ukrainske bomber mod ukrainsk befolkning; frivillige vestlige soldater advarer om, at de er blevet narret i en fælde.
Vi ved, at Biden, Pelosi og Kerry alle tre har sønner, der liiige modtager nogen meget få hundredtusinder af dollars i årligt vederlag for at sidde i bestyrelser i Ukrainske energiselskaber – men det kan da ikke have noget med sagen at gøre ?! Eller de biolabs, der er fundet af amerikanerne ?!
Men, bliver det en film også denne gang – skal vi kravle i bunker? Hvorfor vil så mange ledere i verden ikke fordømme en nuklear krigs-katastrofe? Er det dem, der ser korrekt, og os, der er de hovedløse høns igen – holdt for nar og forvirrede med øjnene rettet mod skærmen? I hvert fald er jeg ikke begyndt at grave hul i haven og købe beton!
Som Candace Owens siger: de store forbrydere er ikke i Kina eller Rusland – de sidder i kongressen! Og herhjemme sidder de i folketinget!
Er det planen at vi skal sulte, Mette??
Er det planen at vi skal fryse, Mette??
Er det planen at vi skal hade os selv, Mette??
Er det planen at vi skal hade hinanden, Mette??
Er kaos den endelige plan, Mette??
-
Links
- DR.dk - 35 år efter Tjernobyl: Børn af dem, der ryddede op efter ulykken, er ikke blevet syge som forventet
- EMERGENCY THURSDAY BROADCAST: POPE WARNS NUCLEAR WAR IMMINENT – POTENTIAL END OF WORLD AT HAND
- The Wall Street Journal - Russia’s Ukraine Invasion Chokes Food Exports From Global Breadbasket
- Import og eksport af varer og tjenester
- UK farmers warn soaring gas costs could cut food production
- Telegram - SGTnewsNetwork
- Rumble - Kvinde overrasker franske medier, med sandheden om det, der forgår i Ukraine
- YouTube - Russell Brand - We Should Be Very Concerned About This
- New facts of international corruption and external governance of Ukraine
- Bloomberg - Wind Turbine Blades Can’t Be Recycled, So They’re Piling Up in Landfills